DET LYSERØDE BØRNEHUS
på Christiania

Vuggestue og Børnehave på børneengen

børneengen på christiania

Det lyserøde børnehus

Velkommen til vores private børnehus, hvor vi skaber et trygt og udviklende miljø for vuggestue- og børnehavebørn. Vi er passionerede omkring at give børnene de bedste betingelser for deres trivsel og læring i en omsorgsfuld og stimulerende atmosfære.

Vores tilgang er baseret på værdier som respekt, ligeværdighed og inklusion. Vi ser hvert barn som unikt, og arbejder ud fra anerkendende og relationsbaserede tilgange, der fremmer børnenes selvværd og sociale kompetencer. Vi skaber et trygt rum, hvor børnene kan udforske, lære og udvikle sig i deres eget tempo.

Vi lægger stor vægt på en varieret og tidsaktuel pædagogik, der understøtter børnenes naturlige nysgerrighed og lyst til at lære. Gennem leg, kreativitet og forskellige aktiviteter opmuntrer vi børnene til at opdage og udvikle deres individuelle interesser og talenter. Vi tilbyder et bredt udvalg af aktiviteter, herunder musik, kunst, bevægelse, natur og meget mere.

Vi prioriterer et tæt samarbejde med forældrene, da vi tror på, at et stærkt partnerskab mellem hjem og institution er afgørende for barnets trivsel og udvikling. Vi værdsætter åben kommunikation, lytter til forældrenes ønsker og behov og arbejder sammen om at skabe en meningsfuld og sammenhængende hverdag for børnene.

 

Læringsmål

Vi arbejder ud fra forudsætningen om at alle børn er forskellige, med individuelle baggrunde og  behov. Vi diferentierer i vores tilgang til det enkelte barn for at give dem rum i fælleskabet og give  dem mulighed for at udfolde deres instiutionsliv. 

I vores dagligdag forsøger vi at gribe børnene hvor de er, og arbejde ud fra børnenes spor,  hvor vi tager udgangspunkt i børnenes egne interesser i lege og temaer. Børnenes egen motivation  styrker glæden i hverdagen.Vi er meget bevidste om vores egen positonering som voksne, om vi går foran, ved siden af, eller bagved. 

Vi vægter børnenes følelsesliv højt. Vi tager os tid til at vise børnene at vi kan rumme deres  følelser, og hjælper dem med med at kommunikere klart i følelsesmæssige situationer.

Læs den fulde læreplan ved at klikke her

Bestyrelsen

I vores private fristadsinstitution, Det Lyserøde Børnehus, spiller bestyrelsen en vigtig rolle i at sikre høj kvalitet og kontinuerlig udvikling, i integreringen mellem vuggestue og børnehave. Bestyrelsen består af dedikerede medlemmer, fordelt på forældrerepræsentanter fra hhv. vuggestue og børnehave samt eksterne repræsentanter med tilknytning til Christiania, der brænder for at skabe de bedste betingelser for børnenes trivsel og læring.

Bestyrelsen har ansvaret for at fastlægge institutionens overordnede vision, værdier og mål. Vi tror på, at et tæt samarbejde mellem bestyrelsen, personalet og forældrene er afgørende for at skabe en meningsfuld og sammenhængende hverdag for børnene.

Sammen med personalet og forældrene arbejder vi hånd-i-hånd for at skabe et trygt, kærligt og stimulerende miljø, hvor børnene kan udforske, lære og udvikle sig.

Bestyrelsen i Det Lyserøde Børnehus består pt. af 2 forældrerepræsentanter og 2 suppleant fra vuggestuen, samt 2 forældrerepræsentanter fra børnehaven. I bestyrelsen sidder også 3 eksterne bestyrelsesmedlemmer som alle bor på Christiania. I den nuværende bestyrelse fungerer en forælder som eksternt bestyrelsesmedlem.

Bestyrelsens årshjul finder I her. Vi holder bestyrelsesmøder ca. en gang i kvartalet. Kontakt os gerne op til et bestyrelsesmøde, hvis du ønsker at vi behandler et specifikt emne til et af møderne.

Bestyrelsen kan kontaktes på mail: caboernehus@gmail.com.

 

Sara Hurtigkarl – forkvinde og forældrerepræsentant i vuggestuen

Maya Bohr – næstforkvinde, kasserer og forældrerepræsentant i børnehaven

Maja Hamborg – sekretær og forældrerepræsentant i børnehaven

Amalie Bohr – forældrerepræsentant i vuggestuen

Mary Danos – eksternt bestyrelsesmedlem

Helle Lorenzen – eksternt bestyrelsesmedlem

Hannah Carlsen – eksternt bestyrelsesmedlem

Julie Sandgreen – suppleant og forældrerepræsentant i vuggestuen

Johannes Brandt – suppleant og forældrerepræsentant i vuggestuen

Venteliste

Hvis du gerne vil skrive dit barn op til vuggestue eller børnehave bedes du ringe og lave en besøgsaftale.

Du kan ringe mellem kl. 9.00-10.30

Vuggestuen: 3122 4888
Børnehaven: 3125 8469

ÅRSHJUL 2026

Fester og begivenheder
  • Fredag den 7. november holder børnehaven lanternefest
  • Den 27. november holder hele børnehuset julehygge hvor alle børns familier er inviteret til æbleskiver, gløg og jule-krea 
  • Børnehuset fejrer fastelavn den 13. februar
  • Den 13. marts kl. 17-20 er der oplæg om Marte Meo metoden i vuggestuen
  • Den 26. marts er der overnatning i institutionen for børnehavebørnene som skal på koloni i juni. Dagen efter (dvs. 27. marts) må I godt hente jeres trætte børn så tidligt som muligt
  • Den 30. april er der springudfest for de store børnehavebørn som skal starte i skole
  • Den 7. maj er der plantedag, hvor børnene hjælper til med at plante blomster og grønsager i institutionen.
  • Børnene i Børnehaven tager på koloni i juni 2026
  • Den 26. september hvert år fejrer vi Christianias fødselsdag. Hvis den falder på en hverdag synger børnehavebørnene fødselsdagssange i Byens Lys om formiddagen hvor der også serveres morgenmad

Ferier og lukkedage

  • Hele børnehuset holder juleferie fra den 24. december til den 3. januar 2026
  • Påskeferien ligger den 2. april til den 6. april
  • Den 23. januar, den 10. april, den 15. maj, den 4. juni og den 11. september holder personalet pædagogiske dage og derfor holder institutionen lukket
  • Den 14. maj (Kristi Himmelfart), den 26. maj (2. pinsedag) og den 5. juni (grundlovsdag) holder hele institutionen lukket

Bestyrelsen

  • Bestyrelsesmøder: den 21. januar, den 8. april, den 19. august og den 18. november
  • Ordinær generalforsamling 2026: preliminær dato er fastsat til den 13. maj

NYHEDER

18. november 2025 – Vi har haft tilsyn fra kommunen. I kan læse rapporten her.

3. november 2025 – En ny bestyrelse er blevet konstitueret. I kan læse om bestyrelsen her.

Oktober 2024 – Den 30 september kom tilsynsførende fra kommunen Susanne på besøg igen, og til det efterfølgende dialogmøde gav hun vores dygtige pædagoger så meget ros 😊 Rapporten fra tilsynet finder I her, og den samlede rapport for året 2024 ligger her.

September 2024 – Børnehavens madmutti Olivia er desværre gået på barsel, MEN vi er så heldige at have Lærke i køkkenet medens Olivia er borte. Ligesom Olivia, prøver Lærke at udvide børnenes smagshorisont med spændende krydderier og farver i maden – og børnene er inviteret med i køkkenet! Vi er vildt glade for vores madmuttier både i børnehaven og vuggestuen som gør et rigtig godt arbejde med at fodre vores unger 😍

August 2024 – Den 7 august holdt børnehusets bestyrelse ekstraordinær generalforsamling, hvor der efterfølgende blev konstitueret en ny bestyrelse. Referatet finder I her, og I kan se den nye bestyrelses konstellation her.

April 2024 – Foreningen Det Lyserøde Børnehus har den 23 april afholdt ordinær generalforsamling. Referatet fra generalforsamlingen finder I her.

April 2024 – Vi fik uanmeldt tilsynsbesøg fra kommunen den 10 april. Rapporten finder I her.

August 2023 – Den 24 august kom tilsynsførende Susanne fra Københavns kommune forbi til tilsynsbesøg. Rapporten finder I her.

Februar 2023 – Den 22 februar havde vi tilsyn fra kommunen. I kan læse rapporten fra besøget her.

November 2022 – Vi fik tilsynsbesøg fra kommunen for første gang den 10 november. Tilsynsrapporten findes her.

Oktober 2022 – Endelig er samarbejdsaftalen med Københavns Kommune gået igennem og vi er blevet godkendt som privat institution! Vi starter nu på en “frisk” som en privatejet daginstitution med tilskud fra kommunen 🥳